Frederik Cilius og og Rasmus Bruun er suveræne, i topform, skarpe og storslåede i ‘Sommeren på Birgitø’.

De to komikere tager hul på de helt store psykologiske.. eller måske nok nærmere de politiske temaer i det morsomme, komiske men i hvert fald også tragiske kammerspil/farce/komedie ‘Sommeren på Birgitø’.

På Birgitø er der ingen ligegyldigheder eller tomme replikker eller tøven, her er der kælet, kærtegnet, nusset og aet for både øjne og ører i denne levende og komiske men også følsomme og morbide fortælling om begær og kærlighed og magt og roller og forfald og misbrug etc. etc. etc.

Frederik Cilius viser helt nye sider og skræmmende dybder af vores alle sammens heltinde, veninde, kusine, medsøster og værtinde Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.

I en mesterlig præstation som fremstår knivskarpt, manifesterer Frederik Cilius sig i den morsomme og foruroligende grumme stjerne-reporter som vi alle elsker og frygter, hader, beundrer og ikke mindst drages imod.

På scenen og de skrå brædder er Frederik Cilius solidt sekunderet, flankeret og akkompagneret af Rasmus Bruun i rollen som den trofaste følgesvend, kompagnon, makker, kammerat og redaktør. Rasmus Bruun spiller på alt hvad han har lært – og så lidt til. Der ER ikke mange skuespillere/komikere/satirikere/radioværter, der som han kan kombinere blid uskyldighed med råt (men også følsomt) begær. Med sveden haglende, piskende og sprøjtende ned af sig og snottet hængende og dryppende ud af næsen, leverer han en møgbeskidt, led og uovertruffen komisk præstation- ikke mindst i slutningen hvor han hvæsende, rallende og hvislende forsøger at gøre en ende på Kirsten Birgit med ordene/sætningen/formuleringen;

Du hader mig når jeg elsker, men du elsker når jeg falder….

Eller også var det:

Du elsker mig når jeg hader, men du hader når jeg falder.. snubler.. vælter..

Ej.. Birgitø ER altså svær at forklare – den skal bare OPLEVES!!!!!!

logo(3).png

#teater#liv#drama#feelings#fear#love
#stories#storytelling#laugh#cry#fear
#hate#stage##light#words#speak#speakup
#katharsis#drama#ilovetheater#theaterlovesme